HAHNENKLEE

Hahnenklee/Bockswiese er en hyggelig lille by der ligger 15 km syd for Goslar, bjergbyen ligger 600 meter over havet. Hahnenklee er især kendt for et meget sundt klima på grund af den meget rene luft.

Byen er bygget op omkring en smuk kurpark, svævebane og et hyggeligt centrum med cafeér & restauranter, byen lægger stor vægt på roen og idyllen. Der tilbydes en lang række aktiviteter væk fra trafikstøj og stres i en ren og rolig bjerglandsby – få timers kørsel fra Danmark.

Trods byens størrelse på 1600 indbyggere har Hahnenklee/Bockswiese rigtig meget at tilbyde sine gæster både sommer og vinter.

Svævebane & Skisport                                                                                                                   Hahnenklee ligger for foden af det 726 m høj Bocksberg, hvorfra du i godt vejr har en fantastisk udsigt, hvor man kan se helt op til 100 km i klart vejr.

Nordisk stavkirke i Hahnenklee er byens vartegn.

Stavkirken blev opbygget over 10 måneder i 1907/08.

34516a9572645b3.jpgMan går ud derfra at byggestilen af stavkirker stammer fra skibsbyggeriet. Du kan let se det når du ser på kirkens tag som en skibs køl. Inde i kirken er skibssymbolikken tydelig. Lysekronen der hænger ned fra loftet af kirkerummet minder om et skibsror. Vinduerne er koøjer og så videre.

Alteret er fantastisk udsmykket med billeder fra Åbenbaringernes Bog af Billedhuggeren Seegebarth og maleren Böllmann, som begge stammer fra Goslar.

Fra 2000-2006 blev kirken renoveret. Alt træ fra facaden og taget blev udskiftet. Der findes nu et klokkespil med 49 klokker i det fritstående tårn. Du kan høre klokkernes klang hver dag  kl. 9:00, kl. 12:00 og hver time fra kl. 15:00 til kl. 20:00.

Hahnenklee er udgangspunkt for mange vandrestier Oberharzen 2       Hahnenklee er et godt udgangspunkt for mange vandrestier, som alle er godt skiltet med længde og farve på ruten. Du finder let en vandretur som passer til dit behov uanset om du er til en kort tur eller en lang vandretur.

En af de mere kendte vandrestier er: Liebesbankweg eller ”Kærlighedsbænkstien” som er en 7 km lang vandresti som går rundt om Hahnenklee. Navnet stammer fra de 25 forskellige bænke rundt om på stien der indbyder til flirt og romantik.liebesbankweg

 

Om vinteren findes to slæbelifter og en børnelift, til at bringe skiløbere til pisterne. Her findes fem pister af forskellige sværhedsgrader. Her findes også en kælkebakke på 1.500 msnowboarder 2

 

 

Hahnenklee er med sin centrale placering et sundt og perfekt udgangspunkt til udflugter rundt i Harzen.